Min sæson var én lang følelsesmæssig rutschetur. Jeg tog afsted til Østrig, havde minimal tysk med i bagagen og havde stået max 3 uger på ski. Jeg tog afsted ved godt mod og  indstillet på at tage udfordringen op og få det bedste ud af mine 4 måneder i alperne. Jeg kan se tilbage på de hårdeste, men også fedeste måneder og ville til hver en tid gøre det hele en gang til.

Er mit skiløb og tyske godt nok?

Vi er samlet i to busser der kører i samlet flok til Østrig i slutningen af november måned. Alle er spædte og klar til nye eventyr. Jeg ved godt at det ikke er det mest oplagte sted for mig at være, i og med jeg ikke er den stærkeste til tysk og mit skiløb ikke ligefrem er prangende. Jeg snakker med mange af de andre i bussen og finder hurtigt ud af, at jeg ikke er den eneste der ikke har de bedste tysk egenskaber. Jeg føler mig en smule lettet og folk er enormt imødekommende og lige meget hvad, så får jeg det i hvert fald hammer sjovt.

Vi kommer frem tidlig morgen og nu skal der hurtigt køres lidt morgenmad ned og så er det ellers bare afsted til pisterne. Vi har et par forberedelsesdage inden den rigtige instruktøruddannelse starter, så nu er det bare med at springe ud i det og få stået få meget på ski som overhovedet muligt og bare lytte til alt det tyske jeg overhovedet kan komme i nærheden af.

– Hele Snowmindsholdet er samlet og klar til endnu en dag på ski.

Vi står på ski hver dag og jeg føler at jeg hele tiden rykker mig og bliver bedre. Jeg har en super sød instruktør som hele tiden hjælper og guider os til at forbedre vores teknikker og er god til at kreere et undervisningsmiljø hvor det er okay at fejle. Man griner bare af det, rejser sig op og kører videre.

Eksamen kommer tættere på og jeg tænker ”fuck”!

Efter den første uge har jeg udviklet mig rigtig meget, men jeg er stadig ikke en ørn på ski og mit tyske er godt nok langt væk. Under uddannelsen har vi teori hver aften, så det er bare med at slå lytte lapperne ud og få alt det med man kan. Når man er på pisten dagen efter, har man altid mulighed for at stille spørgsmål og det kan kun hjælpe en at udfordre sig selv, og få stillet de dumme spørgsmål.

Uddannelsen lakker så småt mod enden. Det har været to helt fantastiske uger med ski, tysk, sjov, fællesskab og alle mulige andre mærkelige ting som jeg sent vil glemme. Alle er nu samlet og vi sidder spændte og venter på at høre vores navne blive råbt op og høre ”anwärter” eller ”wiederholen”. Jeg består ikke tysk og skolesving, men har stadig et arbejde der venter på mig og skal til en ny eksamen til marts. Alle kører dagen efter i hver sin retning. Jeg forlader et fællesskab og en tryghed for nu at skulle stå på egne ben med en ny hverdag som skilærer i Mühlbach.

Fra nobody to the top med raketfart

Da jeg ankommer er alt nyt og spændende. Jeg er godt nok den eneste dansker og mit tyske er stadig ret begrænset og føler mig lidt som Bambi, bare på glatte ski. Det er som om jeg er sendt tilbage til start, fordi jeg nu skal til at opbygge mig et fællesskab og et hjem. Det er trods alt her jeg skal tilbringe de næste 4 måneder.

I min første uge får jeg en gruppe med 12 tyskerbørn på ca. 5-6 år. Mühlbach er et rigtig østrigsk sted, hvor der næsten kun kommer tyske gæster. Det var den hårdeste uge, jeg fuckede alt op! Jeg kunne ikke snakke med børnene, fik ikke alle mine kurzcarde og stod lige pludselig og manglede madbilletter til børnene og sidst men ikke mindst gik Abschluss Rennen helt galt. Det var ikke sjovt, og jeg fældede nok en lille tåre!

– Hele min skiskole samlet efter en laaang arbejdsdag

Jeg besluttede at det ikke skulle få mig ned med nakken. Jeg ville ikke hjem. Jeg måtte bare hænge i og få det bedste ud af det. Jeg fik mig hurtigt en masse venner på skiskolen, vi snakkede udelukkende tysk og jeg blev hurtig rigtig god til det og efter kort tid kørte jeg bare med klatten! Jeg snakkede flydende tysk, var venner med alle, charmerede mig ind på alle forældrene og når jeg kom ind på stambaren gik der fem sekunder, så stod der en stor øl og popcorn foran mig. Hold nu op hvor havde jeg det sjovt!

I lavsæsonen gjorde jeg alt for at forbedre mit eget skiløb og kørte ofte tidligt op på bjerget med en af de andre instruktører. Der var ingen andre mennesker, helt blå himmel med sol, pisten var ny præpareret med et lille lag ny sne ovenpå. Det var fantastisk smukt.

Det krillede helt i maven så godt tilpas følte jeg mig. Mühlbach var blevet mit andet hjem og som skiinstruktør var jeg nærmest en ny person! Jeg følte jeg kunne overtage hele verdenen – Queen of the Mountain!

– Mine første drikkepenge!!

Det er sjovt så hurtigt det udviklede sig fra start til slut. Jeg har virkelig fået meget mere ud af det end hvad jeg havde forventet. Og at tage tilbage til wiederholen Prüfung i Kitzsteinhorn i marts og bestå tysk samtalen og skolesving uden problemer, det var bare den bedste bekræftende vinder følelse.

Jeg gjorde det sgu og jeg ville uden tøven gøre det hele igen!