“Du skikker som en jente, og det er en stor kompliment.”

Avatar photo
Mitzi Friis-Hansen August 4, 2017

Med en velfortjent titel som legende takker vi altså af for nu James Brown og siger farvel til; ”This is a mans World”. Det er nemlig ved at være på tide, at hankønnene gør en lille smule plads. Piger på bjerget er nemlig rendyrket girlpower eller Joshiryoku om man vil.

Okay… lød det lidt for rødstrømpe? Bare rolig jeg ejer også en kählervase og har taget utallige billeder af mine avocadomadder. Min egentlige pointe med alt det her melodramatiske pladder, er vel i bund og grund, at jeg håber flere piger tør gå imod stereotyperne og udvide deres passion i det drengedomineret ski-/snowboardmiljø! – Og det kan jeg med garanti sige, at en sæson i Japan vil gøre.

At rejse som turist i Japan kan være fantastisk, men det er en tydelig anderledes oplevelse at arbejde som skiinstruktør, i sit sabbatår. Man ankommer som en halvakavet bleg fremmede, men forlader Japan med en ny international uddannelse samt familie, forbedret sprogkundskaber, og en udvidet horisont af den kulturelle forståelse. Beklager den formelle tone, der er selvfølgelig også tonsvis af topcharmerende australske ski-/surferdudes og uanede mængder af sushi, der latterliggør kvaliteten på Sticks.

Japan er et fantastisk land, og en sæson hér er en oplevelse, de fleste associere med hardcore skiløbere, der er på et helt utænkeligt niveau. Efter 16 års piste cruising med min familie i Østrig og et par gymansieture, virkede det fjerne powder paradise enormt skræmmende. Tanken om ikke, at ha ´teknikken og forståelsen for det mere udfordrende terræn, skræmte mig.

I Japan synger du karaoke til din hals er øm og drikker sake, indtil det går væk. Men begynder det at dumpe, så er det hjem i seng! Baren er nærmest tom på 5 min. for så skal folk ud og stå tidlig frisk morgen powder.
Med fælles passion for skiløb, er der skibumser på alle niveauer i Japan, og det er vigtigt for enhver skiløber af ethvert niveau at skubbe deres grænser for at forbedre sig. Jeg oplevede en enorm åbenhed fra de erfarne instruktører, der inviterede mig med på ture rundt på bjerget – eller deres baghave om man vil, for at give deres ekspertise og passion videre.

Der var absolut ingen tvivl om, at jeg fik skubbet mine grænser og derved udviklet mit skiløb samt min selvtillid enormt. Det kulturelle aspekt man får ved en skisæson i Japan, tilfører så mange ekstra vanvittige oplevelser, og trods det store overtal af drenge, mødte jeg en hulens masse badass piger der havde overvundet sin frygt, og dyrkede sin passion i landet med verdens absolut bedste sne.
Hvis du har nogle spørgsmål eller bare vil høre røverhistorier angående en sæson i Japan, er du altid velkommen til at kontakte mig på [email protected]
/Mitzi Friis-Hansen

Det er begrenset med visum til Canada! 🇨🇦

Gjør drømmen til virkelighet.

SØK I DAG