Hej derhjemme!
Vi ankom til Afrika i Johannesburg onsdag morgen i forrige uge, hvor vi blev hentet og bragt til Pilanesburg National Park. Der boede vi ret så coolt og fik mad morgen og aften. Som I nok har kunne fornemme, har vi haft de vildeste dyr inden for rækkevide, og de sidder fast på nethinden nu, samt et par tilhørende billeder dertil. Det foregik over 4 safari games á 2,5 time. 2 x kl. 06-08:30 tidlig morgen og 2 x kl. 16-18:30. Det var koldt, rigtig koldt!
Koldt – rigtig koldt!
Fredag eftermiddag blev vi så hentet og bragt til skibutikken i Jo’Burg, hvorfra vi så skulle have været hentet kl. 14 og kørt til Afriski Mountain Resort i Lesotho, som er 4,5 time væk. Den tur blev dog så i stedet fra kl. 17-01 og altså hele 8 timer i bilen med verdens sjoveste og mærkeligste chauffør nogensinde. Han kunne kun køre 15 km/h, sige ‘yes yes yes yes’, ‘no no no no’ ‘too much too much too much too much’ og alt muligt skørt.
Afrikansk solnedgang er godkendt
De første dage var lidt hårde… Bare os tre, kendte ikke rigtig nogle, og så kommer de afrikanske kulturelle oplevelser oveni. Den første hedder pivhamrende koldt i 3.000 meters højde hele tiden. Oxygen er nærmest ikke tilstede, kroppen bruger uanede mængder på at holde sig varm, og man bliver forpustet af en gåtur på 50 meter ? Derefter er dagens 3 afrikanske måltider lig 1/3 af, hvad vi normalt indtager, og der findes ingen alternativer eller muligheder for at indtage ekstra mad, finde noget eller købe noget i det, der skulle have været en lille kiosk midt i et skiresort ude i bjergene. Forleden dag blev vi eksempelvis spist af med ét æg og 3 skiver ristet tomat til morgenmad.
Her er forpulet koldt a la dansk vinter om aften og natten, eller efter kl. 16-17, når vejret slår om fra formiddagens og eftermiddagens lækre solskinsvejr, hvor man næsten kan have t-shirt på.
Det hele kræver tilvænning og klimatisering.
De første mange dage gik på at hygge os lidt, og lave en smule arbejde rundt omkring i ressortet, hvor vi bl.a. har malet en smule.
Alt er så sejt! At se disse livsglade mennesker, som ankommer, være så begejstrede for moder natur. Forestil jer en masse mennesker, der ALDRIG har set sne før.
Afrika er et sjovt bekendtskab! Ordet supervisor er nok blandt de bedste ord til at beskrive dette bekendtskab. At se 7 sorte mænd stå og arbejde sammen, men hvor kun én graver samt 6 står og ser på samt rådgiver har været et sjovt bekendtskab. At sorte tilmed er utrolig ueffektive i et køkken, butikker og alle steder er tilmed blot en del af kulturen.
Der er faldet 21 cm sne over natten
Jens har været så heldig at have haft enhver skilærers drøm – voksne. Han stråler af glæde dagen lang. Joakim har haft ramt en børnegruppe med en del udskiftning af nyankomne, men hvor specielt én har ramt hans hjerte – Dominik.
Søsteren, Jessica, fik jeg æren af, da vi startede med at være sølle 4 instruktører… Da de 2 ud af os 4 skulle være snowboard-instruktører, måtte jeg trække i snowboard-udstyret. Det har så udviklet sig til, at jeg har undervist snowboard 4 dage i streg med Jessica. Blot hende og mig. Det har været SÅ fedt!!! De 2 piger har været SÅ glade for os, at de har genbooket Joakim og jeg. Forældrene overvejer sågar at blive endnu en nat, så deres piger kan få “deres” instruktører igen i morgen, når intermediate-slopen forhåbentlig åbnes. Jessica har i hvert fald ramt mit hjerte – bl.a. med en afrikansk feature lign. nøglering. Fik denne i gave af hende.
Tjek ovenstående billede – PURE LOVE.
Der skal ikke herske tvivl om, at det er ved at blive rigtig fedt og en fuldkommen skæv oplevelse på den sjove og gode måde!
Afrika er Afrika! Europa har urene, men Afrika har tiden. Sådan beskrives alt, og det kan ses.
Vi elsker det!
– mere følger!
Mange hilsner
Joakim, Jens og Mathias