Det er nu ved at være et godt stykke tid siden jeg rejste fra det jeg syntes var meget kolde Danmark og 7 uger siden jeg sagde farvel og på gensyn til min familie og mine venner. Jeg kan nu konstatere, at Danmark slet ikke var så koldt som jeg gik og troede, fordi her i Canada kan temperaturen på denne årstid nemt komme op og ramme de -25 grader og jeg har endnu ikke haft mine sneakers på udenfor. Jeg har fået nye venner og snowminds-familien er allerede helt fantastisk.
Efter et fantastisk skilærerkursus var det lidt sørgeligt, at sige farvel til dem der skal ud på de andre destinationer og vi er nu “kun” 24 tilbage her i Sun Peaks. Vi fik dog både fejret jul og nytår sammen på hyggeligste vis. Julemiddagen med skinke, rødkål, kartofler og brunsovs blev serveret for 19 mennesker på ca. 20 kvm. Det var rigtig tæt… men også skide hyggeligt. Nytåret blev fejret med Showet Big Air, hvor de lokale lavede tricks i Parken og middagen bestod af Pizza og Pina Colada… mere behøves der vist ikke at siges.
Vi ankom til Sun Peaks, Canada, efter en meget lang rejse på over 24 timer, heriblandt ca 11 timer i fly, en masse venten i diverse lufthavne og til sidst 5 timer i bus fra Vancouver til Sun Peaks. Selvom turen var lang gjorde det dog ikke det store, vi var alle spændte og kunne ikke vente med at ankomme. Nu er vi her og det er intet mindre end fantastisk. Sun Peaks er den mest hyggelige lille by og jeg har endnu ikke mødt et menneske der ikke er smilende og imødekommende. Atmosfæren her i resortet er helt speciel, men kan det være anderledes når alle står på ski og lever af det de elsker allermest? Det er virkelig helt fantastisk at opleve, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud og undervise og selv være en større del af det fællesskab, som alle beboerne og de ansatte i resortet har sammen.
Der er sket så mange ting siden vi blev uddannede. Vi er blevet skilærere og er begyndt på “den rigtige hverdag”. Jeg føler virkelig jeg har verdens bedste job, og citatet “mit liv er din ferie” er vist den bedste beskrivelse. Selvfølgelig er der, ligesom ved så mange andre jobs, både gode og dårlige dage og gode og dårlige oplevelser, men de gode oplevelser er bare dem der betyder allermest og som er dem man husker og vil tænke tilbage på. Her den anden dag havde jeg fx det mest glade barn i verden. Hun smilede og grinede næsten uafbrudt i 3 timer, hun elskede bare at stå på ski og grinede hver gang hun kørte lidt for stærkt. Der var virkelig livsbekræftende og man var helt tilbage i barndommen igen.
Udover at vi selv underviser har vi også mulighed for at få undervisning af de andre instruktørere om morgenen og hvis man har fri om eftermiddagen, hvilket virkelig er givende og med til at forbedre ens eget skiløb. Den anden dag var der så en helt bestemt person på besøg som lige skulle være med til vores eftermiddagstræning. Det var den olympiske skiløber Elli Terweil. Selvom jeg ikke engang kan huske at have set hende før, var det alligevel ret vildt og en enestående chance at få mulighed for at stå på ski med hende. Hun kom også med lidt tips og tricks og viste ellers bare den vildeste slalom teknik, som jeg desværre nok aldrig vil kunne komme til at gøre ligesådan, men da man skulle køre efter hende og prøve lod man da lidt som om man var tæt på at være ligeså god.
Alt i alt er livet fantastisk her i Canada og jeg nyder det i fulde drag. Hvis du vil se lidt flere billeder herovre fra, så find mig på Instagram under brugernavnet “Signe_ph” 🙂