Snowminds Reunion Party 2016

Snowminds June 22, 2016

 

Hvert år i slutningen af skisæsonen holder Snowminds en stor afslutningsfest for alle gamle instruktører. Det vil sige, at alle, der har været med fra start, samt dem, der lige er kommet hjem fra sæson bliver inviteret med til at holde et brag af en fest arrangeret af folket fra kontoret. Denne fests planlægning går i gang to måneder før festdagen og der er meget der skal gøres. Fastlæggelse af dato, leje af lokaler, køb af drikkevarer, planlægning af aktiviteter, booking af DJ. Meget skal nås, men med vores gode og arbejdsomme team i ryggen lykkes det år efter år af få stablet reunionfesten på benene.

At holde sådan en fest er ikke bare en ting på ”to-do”-listen. Når man har tilbragt mere end 5 uger sammen i Østrig og for nogens vedkommende også 2 uger til landes-uddannelsen, skabes der visse bånd og venskaber mellem vores instruktører, hvilket vi elsker at være med til at se spire. Store afstande, herhjemme i Danmark, holder dog mange fra at ses, og vi ser en reunionfest, som et godt samlingspunkt for flere Snowminds-årgange. Glæden ved at mødes og snakke om den foregående sæson, eller høre om andre instruktørers sæsoner andre år, betyder meget. Fællesskab spiller generelt en stor rolle for os hos Snowminds, og det er fantastisk hvordan livet som skilærer kan forme og styrke personer, når de f.eks. får venskaber over hele verden eller skal snakke tysk for første gang med deres skiskolechef.

Så snart du er under vores vinge, bliver det svært at slippe væk igen. At tage på et ski- eller snowboardlærerkursus med Snowminds er ikke bare en fem-ugers bedrift. som overstås i november. Vi er med vores instruktører før, under og efter deres vintereventyr på sæson. Om det blot er en besked på Facebook eller ligefrem en ansættelse på kontoret, så håber vi på, at kunne følge vores instruktører og stå på ski, feste og have det sjovt med dem, så længe det end er muligt også efter sæsonafslutningen og reunionfesten.

Til slut vil vi gerne, her fra kontoret, takke for en forrygende sæsonafslutning 2016, som ikke ville have været det samme uden JER, vores fantastiske instruktører, som hver især gør Snowminds til hvad det er!

 

Bestill med 3800 NOK LAST-MINUTE-rabatt denne vinteren!

Se reiser

Konsultasjon

Ring oss

Lukke chat

Åpne chat