Vækkeuret ringer, klokken er 7.30 og dagen starter for mig. Jeg forsøger at snøvle mig i tøjet, mens jeg fjerner de sidste søvnklatter og tager solcreme i hovedet, for ikke at blive solbrændt.

Jeg går til slagteren for at få mig en smurt semmel med spegepølse, som er en del af den daglige rutine. Kl. er nu 8.30, vi sidder alle 20 skilærer i vores røde uniformer og venter på at chefen er færdig med sin morgentale, så vi kan komme op på bjerget. Vi tager 2 gondoler, og så befinder vi os i området.

Vi skal alle hjælpe til med at bygge børnelandet op og inden vi forlader børnelandet når chefen lige at sige ”husk at I skal stå på jeres pladser kl. 9.45” og så er hun ellers forsvundet ind i den varme restaurant.

Efterfølgende går nogle ind på restauranten for at få en kop kaffe, mens andre tager liften op for at få den første tur på pisten, mens de stadig er helt uberørte.

– På toppen af bjerget og klar til nedfart

De bedste morgner

Forestil dig, at du står på det øverste punkt i skiområdet. Lifterne har knapt åbnet, du står der, på toppen, med dine kollegaer og venner. Luk øjnene. Mærk hvordan den kolde luft bider en smule i ansigtet, samtidig med, at du kan mærke solen, som varmer resten af kroppen op. Du kan hører at det knaser så blidt under dine fødder, og lyden af en nypræpareret piste, får dit smil til at fylde hele ansigtet. Du åbner øjnene og sætter af, mærker vinden i ansigtet, rillerne fra pisten under dine ski og lige nu, ja der lever du livet.

Jeg har lært så meget på 3 år

På mine nu 3 sæsoner og med mit samarbejde med snowminds har jeg lært meget om mig selv. Tidligere havde jeg svært ved at skulle tale foran flere mennesker, men den dag i dag, nyder jeg faktisk opmærksomheden, og det ville jeg aldrig have troet, at jeg kunne for 3 år siden.

– Når de endelig laver ploven efter 2 dages intensiv træning, det er noget af det bedste.

Ved min første sæson i Lofer, var det også første gang, jeg rigtig skulle ud og stå på egne ben og være væk hjemmefra i mere end 1,5 måned. Jeg kan huske, at jeg syntes at det var rigtig svært at få fornøjelser og huslige pligter til at hænge sammen, men når man bor så tæt med 5 andre mennesker, så er man bare nødt til at tage ansvar, og få det til at lykkedes. Jeg modnede meget, og jeg tvivler på, at jeg ville have den samme positive tilgang til tingene i dag, hvis jeg ikke var taget afsted.

Livet er fantastisk

Udover de overstående ting, er jeg også i dag mere opmærksom på, hvor fantastisk livet er, og at man skal leve det, mens man kan.

Det jeg har haft de sidste 3 vintre, vil jeg ikke bytte det for noget. Jeg er snowminds dybt taknemmelig for at have taget mig under deres vinger i tidernes morgen.

– Gruppebillede til fastelavn – en af de sjoveste dage på hele sæsonen

Til trods for at det er den samme rytme hver dag, er ikke en eneste dag det samme som de andre dage. Og hvis man stadig kan sige det efter 3 sæsoner, på det samme sted, så er der altså noget om det. Følelsen af at være en del af et fællesskab i første klasse, både under uddannelsen med Snowminds, men også på destinationen, med mennesker af mange nationaliteter. Det er det der har fået mig til at komme tilbage, år efter år og der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg skal ned og hjælpe til, når jeg kan.