Du kan næsten se det for dig – prærieindianernes skygger af de store fjermanker, der danser rundt i bålets skær til lyden af krigerisk stamme råb, der snildt kunne lyde i retningen af ”kiroro-ichiban-arigato-rusutsu” (altså tyvstjålet, kamp aggressive; japanske gloser). Du er altså allerede klædt på til et liv på prærien, med en skisæson i Japan! Og klædt på var vores gamle instruktører i dén grad, da vi lørdag d. 3. juni holdte vores Wild Wild West Reunion Party samt 5 års jubilæum. Utallige buer/pile, fjer og frynser mødte op på prærien og blev mødt af sine ærkerivaler; cowboyerne skarpt udstyret med pistoler og lassoer. Men hvor opstøver man så egentlig de mest erfarne cowboys? Amen – Come on… Silver Star, Big White og selveste kicking Horse??? Kan man komme på mere badass navne til en hest ejet af en ægte cowboy?
Vi samlede alle præriens skrappeste drenge til et brag af en fest, et glædeligt gensyn og en fantastisk dag.
Og nååår ja, så var der jo hele den østrigske stamme, som i et ihærdigt forsøg, på deres sæson, øvede sin stammedans mens hele teksten til vores allesammens Olaf Henningsen – cowboy und indianer styrtende uhæmmet ud af munden, gerne med en af de grønne i hånden og stadig iført skistøvler, på et af bordene i den lokale afterskibar.
Deres stammedans blev i højeste grad opfrisket til alle andre, på en af posterne på vores store Tour de Wild Wild West. Grundet fejringen af vores 5 års jubilæum var der nemlig lagt et knivskarpt program, med et orienteringsløb der fik hele prærien rystet sammen på kryds og tværs igennem udfordringer, der krævede alles kompetencer. Store smil, god musik og røverhistorier var i fokus alt imens vores gamle instruktører skulle alt fra at vælte biler, bunde bajer, hamre søm og afslutningsvis pirre deres konkurrencegen med en tur på rodeotyren. (det er 3 dage siden og Thijs går stadig rundt på kontoret med ½ meter mellem benene, som en vaskeægte dedikeret cowboy)
På ægte wild west manér blev der serveret helstegt pattegris og delt minder fra alles vintereventyre. En bred enighed om, at det er hårdere at komme hjem, end at tage af sted hang i luften. Men endelig sad der nogen med samme følelse – andre der havde fået cupnudles i stedet for juleand med familien, taget 5 kg på selvom de havde stået på ski hver dag (jeg forstår det simpelthen heller ikke, SKÅL!) synge og danse med på samtlige tyske sange og forstået at karaoke er en hel kultur for sig selv, hiket peaken på samme tid, som din far sad surmulende fast i rush hour herhjemme.. For JA, alt sidder fast herhjemme, og du er kommet tilbage, til præcis hvad du efterlod.
Den uvante følelse af at være hjemme blev glemt i fællesskabet, og følelsen af at være på sæson var næsten tilbage. Fødselsdagssang og kage var på sin plads efter en fantastisk mindevideo fra sæsoner de sidste 5 år tilbage efterfulgt af dans natten lang, for om det er skistøvler eller indianer mokkasiner er lige meget – der blev bevist, at skiinstruktører kan danse i det hele.
Det var tydeligt at se, at livet på bjerget ikke er så hårdt, som folk tror. Der ér venner på pudderdage! Venner som havde delt deres livs oplevelser, og fejrede deres kæmpe succes af en vintersæson, -til et kæmpe brag af en fest i lørdags!
TUSINDE TAK FOR EN FANTASTISK DAG
